Herunder en beskrivelse af vores ture i 2025 med varmluftsballon.
Vi er nu et pænt stykke inde i efteråret. Indtil i dag den 24/10 har jeg indlagt tracks for 14 flyvninger. Så selvom året startede lidt sløjt med masser af våde marker, er ballonerne da heldigvis blevet luftet på i Jyllan og til DM på Nordfyn
Se tracket fra flyvningen på kortene over vores flyvninger i 2025.
Der vil være et kort over turene frem til 31.7.2025
og et andet kort med flyvningerne for den sidste del af 2025
Kort over 2025 part1 flyvninger
Generelt: kortene åbner på et nyt faneblad.
Første flyvning i år fandt sted 14. februar
Turen startede på “Cirkuspladsen” i Odder. Se kort herover
Det blev en tur, der langt ned af hovedvej 451 fulgte vores rute fra 5.10.2024 – men denne gang fra nord til syd.
Ballonen landede efter 10 km lige i den vestlige udkant af Gylling
Jeg har desværre ingen fotos fra den tur.
2. flyvning fandt sted den 2. april
Turen startede i Saksild og landingen skete tæt på Oldrup
Vistnok få billeder på dette link.
Det var en slags jomfruflyvning, idet Skippers nye ballonkurv skulle lette fra jorden – i hvert fald løftet op af en ballon.
Ikke mindst Aarhus Ballon Teams crew er meget begejstret for den nye kurv, idet den er forsynet med en dør. Det gør det lettere for +76 generationen at komme ind og ud af kurven. Det samme gælder transport af fyldte gasflasker.
3. flyvning fandt sted den 24. april
Her valgte vores skipper, at vi skulle starte ved Randlev Skole.
En meget stille og rolig flyvning der kun transporterede os ca. 5 km.
Vi kunne nyde rapsmarkerne, der så småt havde indtaget den gule farve. men også den langsomme indflyvning over Odder gav en dejlig hyggelig snak i kurven.
For webmasteren var noget af flyvningen helt speciel, idet vi lavtflyvende passerede ind over vores hustag.
Vi landede nærmest bag ved Letbanen tæt på Rude Havvej.
Lidt for mange billeder på dette link
4. flyvning fandt sted den 7. maj
Der blev fløjet fra Saksild til Nordvest for Assedrup – godt 6kilometere
Ud over Henning med Old Boys, fløj Camilla og jan Basse med deres balloner.
Ganske få billeder fra turen har du på dette link
5. flyvning fandt sted den 10. juli
Det blev en skøn tur, der startede ved Rathlousdal sportspladsen. Vi havde regnet med en tur mod Syd. Det fik vi også, da vinden efter ca 10 minutter adlød meteorologerne. Vi landede mellem Ørting og Gosmer.
Se billeder på dette link
6. flyvning fandt sted den 31. juli
Turen startede ved Randlev Friskole. Tre balloner deltog.
Jeg har kun disse få billeder, da ballonerne passerede området nær Bisgaardsvej.
Se fotos på dette link
Flyvninger fra den1. 8. 2025 og resten af året kan ses på følgende link
Kort over 2025 part2 flyvninger
Vi startede august med at deltage i årets DM
DM2025 startede 6. august

Årets DM blev igen afholdt på Nordfyn. Der var lagt kæmpe kræfter i arrangementet fra arrangørenes side.
Vi havde hovedkvarter i Hårslev-hallen, hvor briefing og bespisning blev fantastisk godt afviklet.
Der deltog 12 balloner i konkurrencen. Ovenstående foto har fanget dem alle.
Der var mulighed for 7 flyvninger, idet stævnet startede den 6. august. Vejrguderne var ikke helt på med på vores side. Det blev kun til 3 flyvninger – alle morgenflyvninger – lidt ærgerligt for de mange publikummer, der strømmede til den lille by Hårslev. Heldigvis var der opsat mange spændende adspredelser på sportspladsen.
7. flyvning fandt sted den 7. august
Det blev først muligt at gennemføre en flyvning denne morgen.
Klakkebjerg – Nørre Esterbølle
Der var rigelig vind, og turen blev på ca. 27 km
8. flyvning fandt sted den 8.august
Kerte – Veflinge
Her kunne vi nøjes med 18 km, men stadig med hastigheder, der undertiden nærmede sig 50 km/timen.
9. flyvning fandt sted den 8. august
Kerte – Søndersø
Igen en lang flyvning på knap 26 km
Dermed sluttede konkurrencerne.
Aarhus Ballon Team med OY-OOB kæmpede sig med fælles anstrengelser og tossede fejl ned på en 9. plads. Derimod gik det noget bedre for Camilla og OY-MOL, der sluttede på en 5. plads.
Tillykke til Christoffer Mundt, der på ny satte sig på 1. pladsen.
Du kan se både stillingen og resultatet af de forskellige tasks på dette LINK. Siden åbner på en ny fane/vindue
Turene fløjet med OY-OOB kan findes på det sædvanlige kort over flyvninger foretaget i 2025 part2 . Se dette link
Fotos fra vores ophold på Nordfyn findes på dette link
10. flyvning fandt sted den 14. august
Hjemme fra DM, og i disse dage perfekt ballon-vejr.
Det blev udnyttet den 14. august.
Her startede vi på sportspladsen bag Ørting hallen.
Også Jan basse startede samme sted. Angiveligt en meget smuk tur nordpå til landsbyen Bøgeskov nordvest for Odder.
Turen var på godt 12 km. Her ganske få billeder fra følgebilen.
Se dem på dette Link
11. flyvning fandt sted den 20. august
Vi rykkede lidt nordpå, og prøvede for første gang et startsted i Beder.
Denne gang var vi afsted med 3 balloner. Foruden OY-OOB med Henning Sørensen ved roret, fløj både Jan Basse med Brain og Camilla Sørensen med OY-MOL.
En rigtig flot tur med sigtbar vejr, og styrbare vindforhold.
Ganske få fotos på dette link
12. flyvning fandt sted den 1. oktober
Nu er vi igen lidt sydøst for Odder. Denne tur startede ved Randlev Skole og sluttede efter godt 6 km nord for Odder i Assedrup – et område, der ofte er oversvømmet, men på denne dag ingen problemer med våde sokker. Desværre ingen billeder.
Hvis I har billeder fra turen, kan i åbne dette link og trække jeres fotos over i albummet
13. flyvning fandt sted den 14. oktober
Vi måtte for anden gang til Beder. Både Camilla med OY-MOL og os i
OY-OOB fulgtes pænt ad hele turen til Tvenstrup. Svag vind og vi nåede knap 7 km inden vi landede godt 100 m fra hinanden.
Her er der til gengæld fotos på dette link
Et nyt vindue eller faneblad åbner med et album fra turen.
14. flyvning fandt sted den 18. oktober
Ja, der var fint efterårsvejr, og det blev til en lang flyvning fra Søvind til Fensholt. Igen har jeg ingen billeder. Hvis du vil bidrage, kan du åbne dette link og trække dine fotos ind i albummet